Udveje Behandling logo
KONTAKT

Læs Ullas historie som pårørende

"Mange gange har jeg spurgt mig selv – hvornår er nok nok?"

Har du brug for hjælp? Kontakt os i dag

Hvornår er nok nok?

Mange gange har jeg spurgt mig selv – hvornår er nok nok? og hvornår er det et godt tidspunkt at sige stop?
Hvad med børnene – hvordan dealer jeg med en fuld mand om, hvornår det er forsvarligt, at han ser sine børn og hvordan kan man tale fornuftigt om at skulle flytte hver for sig?
Alt det og meget mere er jo ikke muligt – så hvad vil der ske, hvis interventionen ikke går den rette vej?
Min mand Claus havde gennem flere år et alkoholmisbrug og fik tiltagende en adfærd, der ikke var rar at være sammen med. Det blev en alt for uforudsigelig hverdag.

Jeg blev på trods af usikkerhed klar til at sige, at nu vil jeg ikke mere og jeg er i dag rigtig glad for, at det blev med professionel hjælp.

Inden interventionen

Jeg fik kontakt med ham der skulle hjælpe os – John, via telefon og blev sat ind i, hvad der skulle ske ved interventionen.
Han forberedte mig også på at pakke en taske til mig og børnene og for en sikkerhedsskyld finde et sted, vi kunne tage hen. Jeg blev mødt med tydelighed og der blev givet en helt klar ramme, hvilket gav en stor tryghed på trods af, at jeg rystede inden i.
John satte mig og de andre der skulle være med omkring bordet under interventionen ind i, at vi hver især skulle skrive et brev, der skulle læses op for Claus. Aftalen var at Claus´ bror, en ven, en kollega og jeg skulle være med.

Så kom dagen

Aftalen for intervention var en formiddag, hvor jeg med stor sandsynlighed kunne garantere, at Claus var hjemme. Claus sov og jeg mødtes med John og de andre, lidt fra hvor vi bor.
Jeg var så bange for, hvordan de næste timer og resten af mit liv ville komme til at gå.
Glemmer aldrig, da jeg hilste på John, jeg fik straks en tryg fornemmelse inden i.
John lavede en plan for, hvordan vi skulle sidde rundt om bordet og fortalte mig, at han aldrig havde interveneret med nogen, hvor de ikke på et tidspunkt sagde ja.
Han sagde, “måske siger Claus ikke ja i dag og så lader du mig tage over”.

Under interventionen

Vi kom hjem, satte os rundt om bordet og jeg vækkede Claus.

Under interventionen tog John styringen og det var rart at slippe tøjlerne og ansvaret.
John fik hurtigt en god kontakt til Claus og da brevene var læst spurgte John Claus, om han var klar til behandling, hvilket Claus heldigvis sagde klart ja til.
John fulgte op ved at være tydelig i at fortælle os, hvad der nu skulle ske og kort tid efter kørte John og Claus afsted til behandlingsstedet.
Det blev en go dag. I dag 12 år efter lever vi sammen, børnene er blevet store og vi har det godt alle 4.
Vi har fået vores far, mand og ven tilbage.
Der er naturligvis noget fra årene med misbrug vi alle 4 har med os i bagagen og det skal vi sammen og hver for sig navigere i resten af livet.Jeg tror på, vi klarer det ved at tale sammen og have respekt for, hvordan det er forskelligt, for hver af os.

Den 24. maj 2012 blev en god dag

Det blev en god dag. I dag 12 år efter lever vi sammen, børnene er blevet store og vi har det godt alle 4.
Vi har fået vores far, mand og ven tilbage.

Der er naturligvis noget fra årene med misbrug vi alle 4 har med os i bagagen og det skal vi sammen og hver for sig navigere i resten af livet.Jeg tror på, vi klarer det ved at tale sammen og have respekt for, hvordan det er forskelligt, for hver af os.

Har du brug for hjælp og vejledning?

Hvornår er nok nok?

Mange gange har jeg spurgt mig selv – hvornår er nok nok? og hvornår er det et godt tidspunkt at sige stop?
Hvad med børnene – hvordan dealer jeg med en fuld mand om, hvornår det er forsvarligt, at han ser sine børn og hvordan kan man tale fornuftigt om at skulle flytte hver for sig?
Alt det og meget mere er jo ikke muligt – så hvad vil der ske, hvis interventionen ikke går den rette vej?
Min mand Claus havde gennem flere år et alkoholmisbrug og fik tiltagende en adfærd, der ikke var rar at være sammen med. Det blev en alt for uforudsigelig hverdag.

Jeg blev på trods af usikkerhed klar til at sige, at nu vil jeg ikke mere og jeg er i dag rigtig glad for, at det blev med professionel hjælp.

Inden interventionen

Jeg fik kontakt med ham der skulle hjælpe os – John, via telefon og blev sat ind i, hvad der skulle ske ved interventionen.
Han forberedte mig også på at pakke en taske til mig og børnene og for en sikkerhedsskyld finde et sted, vi kunne tage hen. Jeg blev mødt med tydelighed og der blev givet en helt klar ramme, hvilket gav en stor tryghed på trods af, at jeg rystede inden i.
John satte mig og de andre der skulle være med omkring bordet under interventionen ind i, at vi hver især skulle skrive et brev, der skulle læses op for Claus. Aftalen var at Claus´ bror, en ven, en kollega og jeg skulle være med.

Så kom dagen

Aftalen for intervention var en formiddag, hvor jeg med stor sandsynlighed kunne garantere, at Claus var hjemme. Claus sov og jeg mødtes med John og de andre, lidt fra hvor vi bor.
Jeg var så bange for, hvordan de næste timer og resten af mit liv ville komme til at gå.
Glemmer aldrig, da jeg hilste på John, jeg fik straks en tryg fornemmelse inden i.
John lavede en plan for, hvordan vi skulle sidde rundt om bordet og fortalte mig, at han aldrig havde interveneret med nogen, hvor de ikke på et tidspunkt sagde ja.
Han sagde, “måske siger Claus ikke ja i dag og så lader du mig tage over”.

Under interventionen

Vi kom hjem, satte os rundt om bordet og jeg vækkede Claus.

Under interventionen tog John styringen og det var rart at slippe tøjlerne og ansvaret.
John fik hurtigt en god kontakt til Claus og da brevene var læst spurgte John Claus, om han var klar til behandling, hvilket Claus heldigvis sagde klart ja til.
John fulgte op ved at være tydelig i at fortælle os, hvad der nu skulle ske og kort tid efter kørte John og Claus afsted til behandlingsstedet.
Det blev en go dag. I dag 12 år efter lever vi sammen, børnene er blevet store og vi har det godt alle 4.
Vi har fået vores far, mand og ven tilbage.
Der er naturligvis noget fra årene med misbrug vi alle 4 har med os i bagagen og det skal vi sammen og hver for sig navigere i resten af livet.Jeg tror på, vi klarer det ved at tale sammen og have respekt for, hvordan det er forskelligt, for hver af os.

Den 24. maj 2012 blev en god dag

Det blev en god dag. I dag 12 år efter lever vi sammen, børnene er blevet store og vi har det godt alle 4.
Vi har fået vores far, mand og ven tilbage.

Der er naturligvis noget fra årene med misbrug vi alle 4 har med os i bagagen og det skal vi sammen og hver for sig navigere i resten af livet.Jeg tror på, vi klarer det ved at tale sammen og have respekt for, hvordan det er forskelligt, for hver af os.

Har du brug for hjælp og vejledning?

Kontakt os

Behandlinger

Øvrige ydelser

linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram