Udveje har været i TV2
Udveje har haft besøg af TV 2, som har lavet et nyhedsindslag om vores arbejde med misbrugsbehandling....
"Mange gange har jeg spurgt mig selv – hvornår er nok nok?"
Mange gange har jeg spurgt mig selv – hvornår er nok nok? og hvornår er det et godt tidspunkt at sige stop?
Hvad med børnene – hvordan dealer jeg med en fuld mand om, hvornår det er forsvarligt, at han ser sine børn og hvordan kan man tale fornuftigt om at skulle flytte hver for sig?
Alt det og meget mere er jo ikke muligt – så hvad vil der ske, hvis interventionen ikke går den rette vej?
Min mand Claus havde gennem flere år et alkoholmisbrug og fik tiltagende en adfærd, der ikke var rar at være sammen med. Det blev en alt for uforudsigelig hverdag.
Jeg blev på trods af usikkerhed klar til at sige, at nu vil jeg ikke mere og jeg er i dag rigtig glad for, at det blev med professionel hjælp.
Jeg fik kontakt med ham der skulle hjælpe os – John, via telefon og blev sat ind i, hvad der skulle ske ved interventionen.
Han forberedte mig også på at pakke en taske til mig og børnene og for en sikkerhedsskyld finde et sted, vi kunne tage hen. Jeg blev mødt med tydelighed og der blev givet en helt klar ramme, hvilket gav en stor tryghed på trods af, at jeg rystede inden i.
John satte mig og de andre der skulle være med omkring bordet under interventionen ind i, at vi hver især skulle skrive et brev, der skulle læses op for Claus. Aftalen var at Claus´ bror, en ven, en kollega og jeg skulle være med.
Aftalen for intervention var en formiddag, hvor jeg med stor sandsynlighed kunne garantere, at Claus var hjemme. Claus sov og jeg mødtes med John og de andre, lidt fra hvor vi bor.
Jeg var så bange for, hvordan de næste timer og resten af mit liv ville komme til at gå.
Glemmer aldrig, da jeg hilste på John, jeg fik straks en tryg fornemmelse inden i.
John lavede en plan for, hvordan vi skulle sidde rundt om bordet og fortalte mig, at han aldrig havde interveneret med nogen, hvor de ikke på et tidspunkt sagde ja.
Han sagde, “måske siger Claus ikke ja i dag og så lader du mig tage over”.
Vi kom hjem, satte os rundt om bordet og jeg vækkede Claus.
Under interventionen tog John styringen og det var rart at slippe tøjlerne og ansvaret.
John fik hurtigt en god kontakt til Claus og da brevene var læst spurgte John Claus, om han var klar til behandling, hvilket Claus heldigvis sagde klart ja til.
John fulgte op ved at være tydelig i at fortælle os, hvad der nu skulle ske og kort tid efter kørte John og Claus afsted til behandlingsstedet.
Det blev en go dag. I dag 12 år efter lever vi sammen, børnene er blevet store og vi har det godt alle 4.
Vi har fået vores far, mand og ven tilbage.
Der er naturligvis noget fra årene med misbrug vi alle 4 har med os i bagagen og det skal vi sammen og hver for sig navigere i resten af livet.Jeg tror på, vi klarer det ved at tale sammen og have respekt for, hvordan det er forskelligt, for hver af os.
Det blev en god dag. I dag 12 år efter lever vi sammen, børnene er blevet store og vi har det godt alle 4.
Vi har fået vores far, mand og ven tilbage.
Der er naturligvis noget fra årene med misbrug vi alle 4 har med os i bagagen og det skal vi sammen og hver for sig navigere i resten af livet.Jeg tror på, vi klarer det ved at tale sammen og have respekt for, hvordan det er forskelligt, for hver af os.
Mange gange har jeg spurgt mig selv – hvornår er nok nok? og hvornår er det et godt tidspunkt at sige stop?
Hvad med børnene – hvordan dealer jeg med en fuld mand om, hvornår det er forsvarligt, at han ser sine børn og hvordan kan man tale fornuftigt om at skulle flytte hver for sig?
Alt det og meget mere er jo ikke muligt – så hvad vil der ske, hvis interventionen ikke går den rette vej?
Min mand Claus havde gennem flere år et alkoholmisbrug og fik tiltagende en adfærd, der ikke var rar at være sammen med. Det blev en alt for uforudsigelig hverdag.
Jeg blev på trods af usikkerhed klar til at sige, at nu vil jeg ikke mere og jeg er i dag rigtig glad for, at det blev med professionel hjælp.
Jeg fik kontakt med ham der skulle hjælpe os – John, via telefon og blev sat ind i, hvad der skulle ske ved interventionen.
Han forberedte mig også på at pakke en taske til mig og børnene og for en sikkerhedsskyld finde et sted, vi kunne tage hen. Jeg blev mødt med tydelighed og der blev givet en helt klar ramme, hvilket gav en stor tryghed på trods af, at jeg rystede inden i.
John satte mig og de andre der skulle være med omkring bordet under interventionen ind i, at vi hver især skulle skrive et brev, der skulle læses op for Claus. Aftalen var at Claus´ bror, en ven, en kollega og jeg skulle være med.
Aftalen for intervention var en formiddag, hvor jeg med stor sandsynlighed kunne garantere, at Claus var hjemme. Claus sov og jeg mødtes med John og de andre, lidt fra hvor vi bor.
Jeg var så bange for, hvordan de næste timer og resten af mit liv ville komme til at gå.
Glemmer aldrig, da jeg hilste på John, jeg fik straks en tryg fornemmelse inden i.
John lavede en plan for, hvordan vi skulle sidde rundt om bordet og fortalte mig, at han aldrig havde interveneret med nogen, hvor de ikke på et tidspunkt sagde ja.
Han sagde, “måske siger Claus ikke ja i dag og så lader du mig tage over”.
Vi kom hjem, satte os rundt om bordet og jeg vækkede Claus.
Under interventionen tog John styringen og det var rart at slippe tøjlerne og ansvaret.
John fik hurtigt en god kontakt til Claus og da brevene var læst spurgte John Claus, om han var klar til behandling, hvilket Claus heldigvis sagde klart ja til.
John fulgte op ved at være tydelig i at fortælle os, hvad der nu skulle ske og kort tid efter kørte John og Claus afsted til behandlingsstedet.
Det blev en go dag. I dag 12 år efter lever vi sammen, børnene er blevet store og vi har det godt alle 4.
Vi har fået vores far, mand og ven tilbage.
Der er naturligvis noget fra årene med misbrug vi alle 4 har med os i bagagen og det skal vi sammen og hver for sig navigere i resten af livet.Jeg tror på, vi klarer det ved at tale sammen og have respekt for, hvordan det er forskelligt, for hver af os.
Det blev en god dag. I dag 12 år efter lever vi sammen, børnene er blevet store og vi har det godt alle 4.
Vi har fået vores far, mand og ven tilbage.
Der er naturligvis noget fra årene med misbrug vi alle 4 har med os i bagagen og det skal vi sammen og hver for sig navigere i resten af livet.Jeg tror på, vi klarer det ved at tale sammen og have respekt for, hvordan det er forskelligt, for hver af os.
Hold dig opdateret med de nyeste informationer om vores behandlingstilbud, initiativer og aktiviteter. Vi deler løbende opdateringer om nye tiltag, behandlingsforløb og relevante ændringer, der kan have betydning for både nuværende og kommende behandlingsforløb.
UDVEJE Behandling
Ahlgade 63, 3. sal
4300 Holbæk
UDVEJE Behandling
Klosterplads 13, 1. sal
5700 Svendborg
UDVEJE Behandling
Grønnegade 6
Hjørring
UDVEJE Behandling
Nybrogade
1203 København K
UDVEJE Behandling
Fredensgade 26
8000 Århus C
CVR: 40518916
Fakturaer sendes til faktura@udveje.dk
Bonderup